Fakta om plastikforurening

Næsten alt plastik, der nogensinde er produceret, findes stadig i dag.

I 2015 producerede verden 322 millioner tons plastik. Et meget rystende tal. Men så prøv og tænk på, at i de 60 år siden masseproduktionen begyndte, har vi produceret 7,8 milliarder tons plastaffald.

Men uden plast fandtes den moderne verden vi kender ikke. Hverken medicin, computer, kommunikation eller rejser, ville være muligt uden plastik.

Hvordan er det gået så galt?

2. Verdenskrig startede et kæmpe behov for plastik

Faktisk så var 2. Verdenskrig med til at fremskynde udviklingen af plastik. 

Grundet den store mangel på andre materialer som kobber, stål, aluminium og zink, måtte plastik derfor erstatte de traditionelle materialer.

For at dække krigens store behov for plastik, bygger petrokemiske firmaer enorme nye fabrikker, hvor de omdannes fra råolie til plastik. 

Men selvom krigen sluttede, så stoppede vores behov for plastik ikke. Produceringen er eksploderet siden krigen. 

Så det er vist på tide at bruge nogle penge på at fjerne plastik, i stedet for at købe det.

I dag bruger verden omkring 500 milliarder plastikposer om året.

Det er 1 million poser i minuttet

For 3,5 krone om dagen.

Fjerner vi plastik, på dine vegne
Få dit certifikat nu!

Mellem 8 & 12 millioner tons plastik bliver smidt i havet hvert år.

Det svarer til, at en skraldebil, hvert minut bliver tømt direkte i havet.

For 3,5 krone om dagen.

Fjerner vi plastik, på dine vegne
Få dit certifikat nu!

Plastforurening er en af vores største miljøtrusler

Det er faktisk først i 1980’erne, at verden opdagede problemet med plastik. Vores afhængighed af det, har skabt en kæmpe miljøkatastrofe. 

Det er ikke kun en katastrofe for planeten, men altså også en katastrofe for os mennesker. 

For at løse problemet kommer genbrug på banen i slutningen af 1980’erne. 

Producenterne finder bedre måder at bortskaffe tingene på, og genbrug ændrer vores syn på plastik. 

Men sandheden er, at genbrug langt fra fungerer godt. Globalt bliver kun 19,9% af al plast, der smides væk, genbrugt. 

Livet i havet er langt mere vigtigt for os her på landjorden, end de fleste går og tænker på.

Blandt andet kommer omkring halvdelen af luftens ilt fra algerne i havet, og fangsten af fisk, skaldyr og blæksprutter giver mad på bordet for omkring tre milliarder mennesker.

Men vi menneskers ofte hensynsløse eller i det mindste uigennemtænkte brug af havene har sat dem under stærkt pres. Omkring 40 procent af verdens have er i dag stærkt belastede af blandt andet forurening. 

Udover dyrelivet indfanger havene også en stor del af den CO2, som vi mennesker udleder, og oceanerne dæmper derfor klimaforandringerne. De dybe kolde verdenshave opsuger også en stor del af energien fra den globale opvarmning.

Men havene kan ikke blive ved med dette uden konsekvenser. De varmere have medfører kraftigere storme, og det varmere vand med større indhold af CO2 er skadeligt for koralrev og skaldyr. 

Plastik kan være livsfarligt

Vores manglende evne til at bortskaffe plastik, dræber faktisk vores planet. Hvert år dræber plastik over 100.000 havdyr og 1 million havfugle. De tror, at det er mad, og grundet de store mængder, der er, kan de ikke undgå plastik.

Men plastik ender ikke kun i havet. Det ender også i vores maver. I 2018 fandt forskere mikroplastik i menneskelig afføring. Det er uklart hvorfra. Måske er det fra emballage, tøj, møbler eller fra de fisk vi spiser.

Men om det er farligt for helbredet, mener eksperter, er for tidligt at sige. 

Men fordi plastforurening er så udbredt, indtager vi alle plast, der cirka svarer til et kreditkort om ugen. 

Fortsætter vi den nuværende fart, vil der i 2050 være mere plastik end fisk i vores oceaner.

Hvordan slipper vi af med noget, der nærmest er uforgængeligt, men stadig er så billigt, at vi bare smider det væk?

Det danske havmiljø rummer enorme naturmæssige og rekreative værdier, men desværre er havets følsomme natur og miljø truet af vores brug og forbrug af havet og dets ressourcer.

Derfor skal vi alle begynde at tage mere ansvar for det plastik vi forbruger, så vi kan ændre det inden det er for sent. Hvis vi alle bare gør sin del, kan vi sikre, at de næste mange generationer får en god fremtid.

For alene kan vi ikke gøre meget, men sammen kan vi ændre verdenen.